Tak og på gensyn

Søndag morgen var hård, meget hård. Mange af os havde haft en god fredag aften, med landskamp og fest i Røde Kors teltet. Så da den lidt over syv, stod på nedpakning af tasker og telte, var humøret ikke helt i top, ikke udelukkende på grund af de svage tømmermænd, men også grundet vidende om at det var den sidste dag i selskab med resten af Globale Gymnasier. Efter en forsinket færgetur, blev det til et forvirrende farvel, til eleverne fra det nordlige Jylland, da de skulle skynde sig med en bus, for at nå deres tog. Resten af os nåede dog også til hovedbanegården, hvor nordjyderne også var, da de alligevel havde misset deres tog.

Det endte i et stort farvel på hovedbanegården, hvor der blev krammet og grinet dog med en hvis vemodigehed. Alle os fra Jylland og Odense skulle med samme tog, hvilket blev til en aldeles god togtur. Vi Rosborg elever var hjemme halv tolv, hvor det var på hovedet i seng.

Jeg tror alle der har været på folkemøde, med Globale Gymnasier, kan se tilbage på en tur med højt humor, nye venskaber og ny indsigt i politiske problemstillinger, der ellers ikke fylder meget i dagligdagen.

Jeg har selv haft et helt igennem fantastisk folkemøde, og ser frem til at fortælle hver mand om det, men ikke mindst at komme tilbage næste år. Jeg takker Globale Gymnasier for den mulighed vi alle har fået, den er stærkt værdsat.

-Magne-

Andre indlæg i kategorien: Folkemødet 2015