Forretten

Første dag på Folkemødet er nu vel overstået. Den har været fyldt med en masse nye indtryk, overvældende med mange kendte ansigter man kun har været vant til at se på fjernsynet. Min største overraskelse var dog hvem de fremmødte til Folkemødet er. Jeg havde en forventning om at det var voksne dannede mennesker med stærke politiske holdninger der vidste en hel masse om dansk politik. Men Folkemødet lever op til sit kaldenavn, det er et møde for hele folket. Unge som gamle og jyder som bornholmere. Alle er her med et formål, at debattere dagens Danmark og eventuelle fremtidige forbedringer under de givne vilkår. Partierne har vidt forskellige måder at nå deres mål på, men alle kan de blive enige om én ting. Kun med debat og samtale kan vi bane vejen for det fremtidige Danmark. Morten Østergaard holdte en tale hertil aften, den handlede bl.a. om integration i Danmark. Han fortalte om hans personlige oplevelser, og tilskuerne lyttede spændte til hans næste afgørende konklusion om emnet integration i Danmark. Der var klapsalver og jubel. På folkemødet møder man generelt så mange forskellige mennesker med så mange forskellige holdninger, men de vil alle det bedste for Danmark. – Vejen dertil er de derimod uenige om. Nu er dagen ved at være til ende. Man ser flere og flere mennesker med en øl i hånden og smil på læben. Nu skal de ud og more sig efter en hel dag med debat, inden dagen i morgen som står på samme omgang.

Andre indlæg i kategorien: Folkemødet 2015