Alle indlæg af Jens Philip Puriya Yazdani

Partiledernes varme kartoffel

Endnu en dag sakker mod enden på Folkemødet her på Bornholm, hvor øen må siges at have levet op til sit ry som solskinsøen. Dagen har hovedsagligt budt på debat om flygtningesituationen i verden, hvilket de fire partiledertaler har bevidnet.

S, SF, DF og EL fik ordet i dag, hvor de fra hovedscenen talte til den massive folkemængde, der havde vist sig for at høre, hvad de havde at sige. Fælles for dem alle var, at et af emner, de satte i fokus, var Danmarks flygtninge- og indvandrerpolitik.

Vores hverdag bruger vi på Langkaer Gymnasium, hvor næsten halvdelen af de 900 elever har anden etnisk baggrund. Det betyder altså, at vores gymnasietid er præget utroligt meget af den mangfoldighed, der findes på Langkaer – og det er vi glade for.

Det, at vores gymnasiekammerater har vidt forskellige baggrunde – bĂĄde etnisk og kulturelt – gør, at vi udover at lære pensum, ogsĂĄ lærer om forskellige kulturer, religioner og lande. Vi lærer ogsĂĄ, at selvom vi har forskelige udgangspunkter og værdisæt, sĂĄ kan broen bygges uden videre, og relationer kan dannes pĂĄ tværs af kulturelle og etniske skel.

At Langkaer er et heterogent sted, anser vi altså som en force – og ikke en ulempe. Af den grund findes opdelingen  ”dem og os”  ikke, modsat hvad en bred skare af politikere i valgkampen prøver at bilde os ind.

For Danmark er også i stigende grad et heterogent sted. Indvandringen i Danmark har stået på i mange år, og ligeledes har der været en lind strøm af flygtninge, men netop nu oplever verden på grund af de utallige konflikter, og i særdeleshed borgerkrigen i Syrien, den største flygtningestrøm siden Anden Verdenskrig, hvilket medfører, at der også kommer flere flygtninge hele vejen til Danmark.

De større mængder flygtninge og indvandrere bliver netop nu i valgkampen talt om som et problem og en byrde, som vi for alt i verden skal undgå. Men på samme måde, som det er en styrke for Langkaer, at der er en stor diversitet, mener vi, at det er en styrke for Danmark, at mangfoldigheden er ved at blomstre.

Dag 1 på Folkemødet – De unge i konkurrencestaten.

Første dag af Folkemødet går nu på halv, den har været sol- og oplevelsesrig og budt på mange spændende debatter og diskussioner om utallige emner, men det emne, som vores dag har været præget mest af, er os unges rolle i konkurrencestaten, Danmark.

Engang var det at være gymnasielev nok i sig selv, men i dagens Danmark skal en række andre krav også opfyldes, inden man kan anse ens liv som værende succesfuldt og på rette vej.

Udover at blot være en gymnasieelev, skal man nu være en dygtig gymnasielev, der altid scorer høje karakterer i alle fag. Den samfundsherskende diskurs hedder, at det gode liv kræver den gode videregående uddannelse, hvor adgangskravene stiger og stiger og endog overgår karakterskalaens top på 12, som det ses på CBS (Copenhagen Business School), hvor adgangskravet er 12,1.
Samtidigt kan man end ikke holde fri i sin fritid, da konkurrencestatens optimeringstankegang også hersker der, og hvori alting skal tjene et formål samt dygtiggøre en og kunne pynte på ens sociale status eller CV.

Denne diskurs anser vi – og utallige andre af de, vi talte med – som skadelig, da den presser os unge i stadig større grad. Dette pres resulterer i, at mange elever dropper ud af sin uddannelse – gymnasial eller videregående – og at denne generation, ifølge undersøgelser, er den mest stressede hidtil.

Netop det ovenstående blev debatteret på de to events; ”Ung i konkurrencestaten” og ”Skaber frygten for kineserne en syg test-kultur?” arrangeret af henholdsvis Ungdomsbureauet og Danske Professionshøjskoler, og det er også noget, som vores gymnasiekammerater fra Globale Gymnasier og os fra Langkaer Gymnasium oplever i vores hverdag hjemme i Aarhus.